PIGEKOLONIEN 2

 

Pigekoloni 2 startede i august 2015 og er, som navnet hentyder til, kun for piger.

Vi mødes hver anden weekend i vores dejlige hus, hvor vi hygger og laver forskellige aktiviteter sammen med 3 voksne.

 

 

 


 

 

 


Det er pigernes weekend, så der er både plads til at koble af, slappe af og sove længe, men samtidig også til at være aktiv med morgenløb for de friske, og mærke blæsten i kinderne.
Målet er, at skabe nogle dejlige, omsorgsfulde og rolige weekender med forudsigelighed og anerkendende pædagogik, hvor der er plads til og mulighed, for at udvikle sig personligt og socialt, med tanke på det enkelte barns velvære. På trods af vores forskelligheder og udfordringer, respekterer vi hinanden og lægger vægt på høflighed, samt tonen i vores sprog.

Vi har et stort hus, med dansesal, kreativitetsrum, og en meget hyggelig stue der danner ramme for hyggelige snakke, kreative udfoldelser, spil og hjemmebiograf. Haven omkring huset har en masse træer, der indbyder til at bygge huler og et bålhus, hvor vi kan lave mad.
Omkring huset er der skov og marker samt heste og får, som vi ofte kommer forbi på gå og cykelture. Vi holder også meget af at tage til Sofielyst for at spille rundbold mod drengene fra de andre kolonier, klatre i hallen, køre på mountainbikes, spille bold eller badminton. Ellers tager vi på eventyr med pakket frokost og nyder det fri.

Alle hjælper hinanden med at lave mad, der primært er økologisk og sund, som vi nyder rundt om vores store hyggelige spisebord, der altid bliver dækket indbydende. Særlige lejligheder, såsom fødselsdage, fejres selvfølgelig med hjemmebag eller popcorn, ligesom at der i ferierne godt kan snige sig en is på banen.
I vores ferier og forlængede weekender, går turen, som oftest, til vores dejlige sommerhus i Odsherred eller vores  smukke ødegård i Sverige.


Voksne på Pigekolonien (PH2)
 

Afd.leder

Lisbeth Brandt-Erichsen

Beskrivelse kommer

 

tlf  : 51 62 52 75

mail : lbekoloni@gmail.com

 

Berglind:
Berglind har været på Koloni siden 2016. Berglind er uddannet kunstlærer og har arbejdet som pædagog i mange år. Berglinds primære funktion er at planlægge og deltage i diverse aktiviteter. Berglind elsker at være kreativ og laver ofte fede projekter med pigerne i krearummet – Berglind kan trylle genbrug til glimmer! Derudover er Berglind altid frisk på et slag kort og hun elsker at give den gas i dansesalen sammen med pigerne.

Lene:
Lene blev tilknyttet Pigekoloni 2 i oktober 2015, og har en masse erfaring inden for det specialpædagogiske område. Lene er med til alle aktiviteterne samt madlavning, som er hendes store interesse. Lene er god til at inddrage pigerne i den kulinariske kunst, der resulterer i nogle fantastiske retter, ligesom at hendes kreative side og personlige varme skaber en tryg stemning. Lene’s passion er, at køre motorcykel og så elsker hun god rock musik.

Signe: (på barsel ultimo 2021)

Signe er afdelingsleder og startede i PH2 i 2017. Signe har det overordnede ansvar for planlægningen af weekenderne. Hun har desuden det primære ansvar for kommunikationen med forældre og kommuner samt at det pædagogiske arbejde lever op til kolo9’s værdigrundlag. Udover dette deltager Signe i alle weekendens aktiviteter, og sørger for at hvert enkelt barn, der er på weekend, har det godt.



 

 

 

ADRESSE

FONDEN KOLONI
Holbæk Landevej 42

4350 Ugerløse
mail.koloni@gmail.com

Tlf.:  +45 21722996 (Rune Backs, leder)

Tlf.: +45 53535278 (Magnus Zøylner)

SIKKERMAIL via CVR- Nr.

CVR : 26909724

scaniro_groen_smiley.jpg

Kontor/administration

tirsdag og torsdag

Kl. 9.30-12.00

Kl. 12.30-14.00

Tlf.: 59161907

Mail administration/bogholderi :

 

Dorte Carlsson :

dckoloni@gmail.com

Susanne Lendal

susanne@regstrupbogholderi.dk

 

 

Her finder du os